Teaterkattens 75-års jubilæumsforestilling

Hvordan markerer man Teaterkattens 75-års jubilæum ?

Vi satte os for at give så mange af vores medlemmer muligheden for at stå på scenen og vise uddrag fra nogle af de stykker, som Teaterkatten har spillet gennem årene.

Så i dag, kære publikum, kommer I til at se 22 af Teaterkattens medlemmer på scenen fremføre uddrag fra Kamilla Wargo Breklings fire stykker ”Slut”, ”Pis”, ”Undskyld” og ”Krig” i 1. akt og dernæst udvalgte scener fra Henrik Ibsens ”Hedda Gabler”, Ludvig Holbergs ”Erasmus Montanus” og William Shakespeares ”Helligtrekongersaften” og ”Skærsommernatsdrøm” i 2. akt.

Skuespillerne er i alderen fra 22 år til 88 år
og på scenen står de medlemmer, som har været i foreningen kortest og længst tid.

Forestillingen skulle gerne vise den diversitet, som er en del af Teaterkattens DNA, hvor vi spiller en bred vifte af forestillinger lige fra klassikere til moderne dansk dramatik.

Så læn jer tilbage i stolen og nyd forestillingen.

Vi satser på 75 år mere.

Information om arrangementet

Dato og tid Lørdag d. 22. november 2025 kl. 15:00 til 17:20

Tilmeldingsfrist Lørdag d. 22. november 2025 kl. 15:00

Sted Amatørscenen Teaterkatten
Frederiksborggade 48
1360 København K

Arrangør

Amatørscenen Teaterkatten
Tlf. +45 40767174
helle@assist-pci.dk

Hop til start tilmelding